Artikel fra Ole Berg Mortensens brande-nettet.dk.
Forfattet af Hans Andersen .

Det var vandet fra Brande å, som skulle få størst betydning for industriens udvikling i Brande by.
Før 1800 var Brande en lille ubetydelig landsby, som lå midt på den jyske hede. En simpel jordvej trak sine spor gennem byen, hvor de enkelte gårde og huse lå tæt sammen. I den østlige ende af byen slog vejen et sving ned mod åen, det var her kreaturerne blev vandet, før de kom i stald.
Syd for byen slyngede åen sig gennem engen og langs med vejen lå byens agermarker omsluttet af heden, her gik fårene og det øvrige kvæg og græssede. Den græs, der blev avlet langs med åen, blev høstet og benyttet som vinterfoder.
Der var en husmand, som også var landsbysmed, men derudover var der ikke nogen form for handel eller industri i byen.
I december måned 1816 underskrev Kjeld Thomsen fra Langkjær en købekontrakt. Heri træffer han aftale med ejeren af “Østergård” i Brande by om køb af 2 tdr. htk., som bl.a. omfatter engarealerne langs Brande å sydvest for Brande, samtidig med køber han også 10 fag af stuehuset og 5 fag af det østre hus, som han forpligter sig til at flytte.
Kjeld Thomsen har sikkert brugt disse materialer til opførelsen af den nordre gård og stampemølle, som han opførte på det sted, som nu kaldes “Stampen”. Denne mølle kom til at ligge langt uden for byen (ca. 1 km).
Den nærmeste bebyggelse mod nordvest var “Østergård” i Brande, som lå der hvor nu Aldi supermarked har til huse. Foruden “Østergård” var der præstegården og 2 andre gårde i Brande by, samt kirken, el skole- og degnebolig og et par huse mere. I året 1801 var der i alt 44 personer i byen.
I en brandforsikring fra 1827 kan vi se, hvorledes Kjeld Thomsens gård og stampemøllen har været indrettet. Den bestod af 4 bygninger: Et stuehus i syd, som var 11 fag lang og 11 alen dyb, med loft overalt. De 8 fag var indrettet til beboelse og de 3 fag til stampemøllehus og smedeværksted med 1 esse og 1 ambolt, samt 1 stampetrug med 4 køller og vandhjul med aksel. Det vestre hus var 8 fag lang og 7½ alen dyb, det blev brugt til lade og fåresti. Det nordre hus var 14 fag lang og 8½ alen dyb, det blev benyttet til lade og port. Det østre hus var 14 fag lang og 8½ alen dyb og blev benyttet til heste og fæstald. Alle bygninger var opført af brændte mursten og tækket med stråtag. Det var den første mølle i Brande by og den første form for industri i byen. Den nærmeste mølle har hidtil været Arvad Mølle.
Som vi kan se, så har Kjeld Thomsen indrettet både mølleri og smedeværksted.
Møllen var såkaldt stampemølle, dvs., at der ikke var møllesten, som vi almindeligvis kender i en kværn, men derimod et stampetrug, hvori de fire køller knuste kornet. Dette stampetrug benyttede Kjeld Thomsen til endnu et formål, nemlig til valkning af uldtøj. Det var jo i en tid, hvor der var stor fåreavl på den jyske hede, og uldprodukterne blev solgt til resten af landet, samt eksporteret helt til markederne i Hamborg. Det var derfor en stor hjælp, at egnens hosebindere kunne få deres uldtøj behandlet her. Det var i virkeligheden også starten på Brandes første tekstilindustri.
Smedeværkstedet blev senere udvidet og benævnt som “Brande Jernfabrik”. Det var ikke bare et almindeligt smedeværksted, her blev fremstillet høleer og andre landbrugsredskaber, som blev solgt til landmændene i Brande og andre byer.
Denne Kjeld Thomsen, der tidligere havde været gårdmand i Langkær, var en meget driftig person, foruden stampemøllen og jernfabrik havde han også brændevinsbrænderi og i 1842 startede han den første købmandshandel i Brande by. Den lå mellem præstegården og kroen.
Herefter overtog hans søn Jens Kjeldsen såvel stampemølle, som jernfabrik, disse var i den mellemliggende tid blevet udvidet betydeligt. Stuehuset er nu på 12 fag, som er opført i vest, ved stuehusets søndre ende er tilbygget 7 fag til stampemølle og jernfabrik, der er nu 2 stampetrug og 4 blæsebælge. Selve drivkraften kommer fra et hus øst for værkstedet, hvori der er 2 vandhjul med aksler. Det ene vandhjul er udenfor, selve kraftoverføringen sker ved hjælp af kamhjul og remskiver. Foruden de 3 nævnte bygninger er der endnu 3 bygninger til lade, stald og karlekammer med mere.
Jens Kjeldsen har åbenbart arvet noget af faderens initiativ. Det uldtøj, som igennem flere år var blevet behandlet i stampemøllen, skulle jo også farves. Her så Jens Kjeldsen en ny mulighed og ca. 1847 byggede han et farveri, som kom til at ligge syd for “jernfabrikken”, denne bygning er 9 fag lang med kvist og 2 skorstene.
Det vi ser her, er den første selvstændige tekstilvirksomhed i Brande by. En spæd start, som senere skulle få stor betydning for byen.
Ved folketællingen i 1855 er der en farversvend i farveriet, som hedder Harke Martensen, han er 3 år forinden kommet hertil
fra Leck i Tyskland.
Jens Kjeldsen forpagter farveriet og hammerværket til 2 andre personer og går i stedet i gang med nye opgaver.
I 1856 købte Jens Kjeldsen endnu et stykke jord fra “Østergård”, nemlig matr. nr. 4d, 6a og 6e, området fra “Østergård” og
ud, hvor Skjoldborgsalle krydser Brande å. Her opførte han et nyt farveri og en ny vandmølle. Farveriet blev opført på matr. nr. 6g i Brande by og blev det, som senere kaldtes “Martensens Fabrik”.

Harke Martensen er da også farversvend i det nye farveri ved folketællingen i 1860. Men Jens Kjeldsen og Harke Martensen har imidlertid afbrudt deres samarbejde.
Harke Martensen købte i 1865 Arvad Mølle, som han indrettede til farveri, en virksomhed han havde indtil 1873, hvor møllen brændte.
i 1888 køber Harke Martensen atter de gamle bygninger i Stampen og sønnen, Johannes Martensen, køber samme år farveriet i Brande by, i 1899 overtager Johannes Martensen også bygningerne i Stampen, som han ejer indtil 1910, hvor de bliver solgt til Niels Jessen Hansen.

Der har indtil da, også været spinderi på stedet, hvilket ses af skødet, hvori Johannes Martensen forbeholder sig retten til maskinerne i spinderiet, samt besætning, avls- og mejeriredskaber. Endvidere er der indført en betingelse om, at vandkraften ikke må benyttes til drivning af væveri og uldspinderi.
Herefter bliver der oprettet fiskeri på stedet, hvor der tidligere har lydt hammerslag og brus fra vandhjulene. Den gamle stampegård bliver dog liggende endnu nogle år, indtil den i 1930 bliver flyttet til Hyvildvej (ved den nye fabrik).
På det sted, hvor Skjoldborgsalle krydser Brande å, opførte Jens Kjeldsen ca. 1856 en ny vandmølle. Den var indrettet som en traditionel mølle med flere kværne til forskellige formål bl.a. en boghvedekværn. Denne mølle blev efter hans død i 1867 drevet videre af sønnen, Peder Jessen, han døde allerede i 1877 og møllen blev overtaget af Hans Christensen.
Han opførte i 1880 en ny vandmølle i selve Brande by, på det sted hvor nu Kvickly ligger. Det blev den tredie og sidste vandmølle i Brande by. Det blev også den sidste virksomhed der udnyttede drivkraften fra Brande å.

Farveriet var for længst gået over til dampkraft og elektricitet og der var kommet mange nye virksomheder til byen. Den gamle hedevej blev afløst af en asfalteret hovedvej, som nu er afløst af den længe ventede omfartsvej.
Brande å løber ikke længere uden for byen, men midt igennem denne og tekstilindustriens farver præger ikke længere dens løb gennem byen.