Kjaersweb

Den lille ny med sin nye “mor”.
Fra i dag er det et faktum.

Fra Slotshaven i Cheverny, Frankrig

ferie tid dejligt

er på trapperne, men eftersom at jeg er på ferie på premiere dagene må det vente til senere at se den .. æv!

Ifølge legenden faldt Dannebrog ned fra himlen under slaget ved Lyndanisse (i dag Tallinn i Estland) den 15. juni 1219, den dag som vi idag kalder Valdemarsdag (Se også Anders Sunesen og Valdemar 2. Sejr). Korstoget i 1219 var med en mægtig hær, som esterne ikke kunne stille noget op imod. Det er dog usikkerhed om tid og sted er korrekte^[1].

Den ældste kilde siger: Danske i året 1208 kæmpede i Livland, i nutidens Estland på et sted som kaldes Fellin (Viljandi), og (da de næsten var slået) ydmygt påkaldte Guds hjælp, da opnåede de den nåde, at de straks modtog et flag, som faldt ned fra himlen, tegnet med et hvidt kors på en ulden dug. Traditionen fortæller videre, at en himmelsk røst samtidig fortalte, at danskerne ville sejre under dette tegn, hvilket de også gjorde.^[2]. Det er usikkert hvad der egentlig skete under slaget ved Lyndanisse eller slaget ved Fellin, og kilderne er først nedskrevet 300 år efter begivenhederne skulle have fundet sted ^[1]

Letlands flag, som dog ikke er et korsflag, kan også spore sine rød-hvide farver tilbage til slaget ved Felin, omend i kraprød. Det er muligt, at der er to forhold er knyttet sammen.

Dannebrog er bevidnet af den hollandske herold Gelre (1334-1375), der i værket “Armorial Gelre” blandt andet gengiver et våben for “die coninc van danmarke” visende rigsvåbenet med 3 leoparder forbundet med en gylden hjelm med hermelinsklædte og påfuglebesatte vesselhorn samt et kvadratisk Dannebrogsflag.^[3] Ligeledes i Bellenville-våbenbogen fra 1380-90 findes et skjold med et kors med navnet Denenbroce over. På Bayeux-tapetet fra omkring 1068-69 fører bagtroppen et rødt flag med et hvidt kors, muligvis danske slægtninge til Vilhelm Erobreren, der i front fører Sankt Georgskorset i slaget ved Hastings i 1066. Ioannis Skylitzis Krønike fra Biblioteca Nacional, Madrid, viser væringer fra Miklagaard omkring år 1100 med et rødt flag med et hvidt kors. Således er både flaget og navnet dokumenteret senest fra Valdemar Atterdags tid og kan således stamme fra de estiske korstog blot 150 år før, eller måske endda endnu tidligere.

Det danske korsflag kendes brugt af Erik 7. af Pommern og symboliserede da Lübecks våben, fordi han ønskede, at han var herre over denne by. Lübecks gamle våben var et hvidt kors på en rød baggrund, dannet som en modsætning til den tysk-romerske kejsers hvide flag med et rødt kors, et flag som stammede fra Romerriget, og som er bevaret i det engelske flag. Erik af Pommern indførte dannebrogskorset i sit segl (og siden har det indgået i alle danske rigsvåbener).

Dannebrog blev oprindeligt opbevaret sammen med rigets øvrige klenodier, i Folen, det faste tårn på Kalundborg Slot.

Under krigen i Ditmarsken i 1500 var et Dannebrogsflag, der efter sigende var identisk med det originale fra 1219, med. Under slaget på vejen til Hemmingstedt blev det ført af marsk Hans von Ahlefeldt. Han faldt, og flaget blev erobret af ditmarskerne. Det blev senere generobret i 1559 – da næsten ødelagt af fugtighed og ælde – og ophængt i Slesvig kirke, hvor det endeligt gik til en gang i 1660′erne.

I borgerkrigen Grevens fejde, anvendte den ene part et stribet flag; blåt, gult og rødt i rigsvåbnets farver, og den anden part, den sejrende, brugte et rødt-hvidt korsflag, med fire lige lange arme.

 Ravnefanen

Der spekuleres i, at der har været en forløber for det nuværende danske flag, således mener nogle, at danske konger brugte et rødt flag med to ravne afbildet i sort, når de drog i krig.

Ifølge nogle beretninger skulle Kong Knud 2. den Store eksempelvis have ført en Ravnefane i slaget ved Ashington i Essex i 1016 ^[4]. Om dette var en fane der generelt blev brugt af den danske kongeslægt er dog svært at vide, men faner og flag blev allerede brugt dengang.

Fanen skulle allerede dengang være blevet kaldt Danebroge – Danernes klæde (mærke), og man mener altså derfor at navnet Dannebrog har en længere forhistorie.

Dette indslag er fra Wikipedea

 så fik jeg set den fjerde Terminator film, og det er korrekt som end del har sagt man skal kende sine rødder, men hvis  man gør det er den ganske udmærket. Den fortæller en del, men liægger også op til mere – om producenterne så kan efterleve det er så noget andet. Med denne fjerde del kan man så skille sig af med guvernøren da han ikke længere er en nødvendighed for at fortsætte the Terminator sagaen.

Ud af fem stjerne for at blive i den slags så vil jeg takserer den som en ¤¤¤¤