Når man som jeg har fulgt Star Trek stort set siden starten i 1966 (ja så gammel er jeg ) så var det med blandede følelser at gå ind i biografen for at se den nyeste film.
Når man tænker på at den originale Tv-serie kun gik i 3 år 1966-1969, så afstak den dybe spor frem i tiden. Den affødte yderligere fem TV-serier med 726 afsnit over 30 sæsoner og 10 film, den 11. her i dag .
Det er hovedsaglig ideen at udforske, lære universet at kende, der præger serien på en helst diplomatisk måde, men hvis ikke det kan klare det, så må kløgt, våben og snyd tages i brug.
Tilbage tild Star Trek 2009, den foregår op til at James T. Kirk bliver kaptajn på USS Enterprise. Der er fuld action fra start af – en hæsblæsende indledning hvor James’ far overtager kommandoen på USS Kelvin i 12 minutter inden han, for at redde besætningen på 800 mand inklusive James T. Kirk, som bliver født under dette angreb, slynger stjerneskibet ind i modstanderen. Her kommer filmens titel for straks at rase videre i en hæsblæsende biljagt 10 år efter Kirk’s fødsel. Lidt senere i Kirk’s liv bliver han opfordret til at melde sig til Starfleet akademiet og så starter en eksplosiv udvikling af handling endnu engang. Jeg synes man skal se den selv, uden at jeg kommer med en masse filosofiske betragtninger, den gamle Spock optræder her i filmen, og trække trådene sammen til en fin start på nye kapitler omkring Star Trek og USS Enterprise.
